State Highway 35 følger en af landets mest givende, langsomme veje. Brændstof, åbningstider og stormskader betyder mere her, så ruten bør følge dagslyset og de lokale forhold i stedet for et fast ankomsttidspunkt.
Fra Gisborne til Tolaga Bay
Start med fuld tank og dagligvarer fra Gisborne, og stop så i kystbyerne uden at gå ud fra, at alt har åbent. Tolaga Bay giver den første nat et nemt holdepunkt og en chance for at gå i stedet for at køre.
Spørg om lov, hvor adgangen til land eller strand ikke tydeligt er offentlig. Marae, urupā og gårde i drift er ikke uformelle campingpladser, selv om en gammel kommentar på nettet siger noget andet.
Rundt om East Cape
Tokomaru Bay og Te Araroa belønner rejsende, der bliver længe nok til at lægge mærke til samfundene mellem udsigtspunkterne. Kør forsigtigt gennem de smalle sving, og regn med husdyr, cyklister og vejarbejde.
Afstikkeren til fyrtårnet på East Cape byder på en lang trappe og afsides adgang. Tjek vejen, før du kører ud, og regn ikke med dækning, hvis du i sidste øjeblik skal lede efter en campingplads.
Afslut via Waihau Bay
Waihau Bay og kysten mod Ōpōtiki er en mildere sidste etape, når vejret er stabilt. Storme kan lukke eller beskadige vejen, så tjek meddelelser fra kommunen og Waka Kotahi hver morgen.
Nå frem til Ōpōtiki med dagslys nok til brændstof, forsyninger og den næste beslutning. Har vejen krævet mere koncentration end ventet, så stop dér i stedet for at køre træt videre mod Tauranga eller Rotorua.
Det er en rute om at sætte tempoet ned
State Highway 35 rundt om kappen er et af de få steder tilbage i New Zealand, hvor du kan køre en time og næsten ikke møde nogen. Der er ingen stor hovedattraktion, og rejsende, der kommer for at finde en, bliver som regel skuffede. Det er vejen, bugterne og tempoet, det handler om.
Giv den mindst tre dage. Gør du den til en spurt på to dage mellem Gisborne og Ōpōtiki, bliver det en lang køretur gennem steder, du ikke stoppede ved, og det er den eneste måde at gøre ruten forkert på.
- Mindst tre dage til East Cape
- Der er ingen stor hovedattraktion
- Charmen er, at du næsten ikke møder nogen
Udbuddet af service og dækning er virkelig tyndt
Der er brændstof med mellemrum, men ikke overalt, åbningstiderne er korte, og kortterminaler svigter af og til. Hav kontanter med, tank op i Gisborne og Ōpōtiki, og fyld på, hver gang du passerer en tankstation med mere end en halv tank.
Mobildækningen forsvinder i lange stræk. Hent det, du har brug for, på forhånd, fortæl en, hvad din plan nogenlunde er, og regn ikke med at kunne slå noget op eller ringe i forvejen fra vejen.
Du rejser gennem iwi-land og små lokalsamfund
East Cape er overvejende Māori-land, og samfundene langs vejen er små og tætte. Freedom camping er begrænset mange steder, og forventningen om respektfuld opførsel er høj, især ved marae, urupā og adgangen til strandene.
Spørg i stedet for at gå ud fra noget, køb i de lokale butikker, og slå aldrig lejr et sted, bare fordi ingen så ud til at stoppe dig. Velkomsten her er ægte, og den afhænger af, at gæsterne opfører sig ordentligt.
- Spørg, før du camperer, hvor det er uklart
- Køb i de lokale butikker
- Marae og urupā er ikke seværdigheder
East Cape Lighthouse og den første solopgang
Turen op til fyrtårnet er cirka 700 trin fra parkeringspladsen for enden af en grusvej, og belønningen er det første sted på New Zealands fastland, hvor solen står op. Det er en tidlig start, der virkelig er umagen værd, især omkring solhvervet.
Adgangsvejen er uasfalteret og kan være hård efter regn. Tjek forholdene og din lejeaftale, før du beslutter dig, og regn med væsentligt længere tid, end distancen antyder.
Det, der virkelig er værd at stoppe for
Tolaga Bay Wharf er landets længste anløbsbro med over 600 meter og værd at gå helt ud ad. Tokomaru Bay har ruinerne af det gamle frysehus og en rigtig god strand. Te Puia Springs og Waipiro Bay er små og stille på en måde, der belønner et uplanlagt stop.
Tikitiki har St Mary's Church, et af de mest bemærkelsesværdige interiører i New Zealand, udsmykket overalt med udskæringer og tukutuku og bygget som mindesmærke for soldater fra Ngāti Porou. Den er åben og gratis, og de fleste kører forbi uden at vide det.
Hicks Bay og Te Araroa markerer den nordlige ende, og pōhutukawa-træet i Te Araroa siges at være det største i landet. Derfra er der en kort tur til vejen til fyrtårnet og så videre vestpå mod Ōpōtiki.
Tidspunkt og sæson
Om sommeren springer pohutukawa ud i blomst langs kysten, og det er rutens klassiske billede, og de små byer er travlest i julen. Uden for den periode er vejen næsten tom.
Vinteren er stille og grøn, men servicen bliver endnu mindre, og dagslyset er kort på en rute, hvor selve kørslen er pointen. Efteråret er det bedste valg både for vejret og for pladsen.
- Pohutukawa blomstrer i december
- Efteråret giver både godt vejr og ro
Steder undervejs
Tag den med på turen
Gem stoppene. Planlæg hele turen.
Lav en rute i rækkefølge ud fra dine gemte steder, beregn afstanden, og hav datoer, noter og to-dos samlet ét sted.
