Brugt friluftsudstyr kan bære frø, jord, insekter og skadelige organismer fra søer og vandløb med sig. Biosikkerheden begynder ved grænsen og fortsætter, når udstyret flytter mellem New Zealands økosystemer.
Deklarer ved ankomsten
Deklarer brugte støvler, telte, fiskegrej, mad, plantemateriale og animalske produkter, når New Zealand Traveller Declaration spørger om det. Når du deklarerer, kan kontrollanterne vurdere og rengøre tingene. Det er det, du skjuler, der udgør risikoen og udløser straffen.
Pak udstyret, så det er nemt at undersøge. Skrub jord og planterester af, før du flyver, men deklarer alligevel tingen, når spørgsmålet gælder den.
Gør rent, når du flytter dig
Tjek, rengør og tør både, waders, padler og fiskegrej, før du bruger dem i en anden sø eller flod. Mikroskopiske skadeorganismer overlever i fugt, der ser harmløs ud.
Børst frø og mudder af dæk, teltpløkker og vandreudstyr, før du flytter til et andet afvandingsområde. Brug de lokale vaskestationer, hvor der er nogen.
Smid ikke noget ud på må og få
Hæld eller smid aldrig agn, akvarievand, spiselige planter eller ubehandlet vaskevand ud i naturen. Brug de affalds- og spildevandssystemer, der er beregnet til det.
Følg de regionale meddelelser om skadedyrsbekæmpelse og midlertidige rāhui. Lokale restriktioner kan beskytte en art eller et sted ud over de nationale minimumskrav.
Deklarer alt ved grænsen
New Zealand har nogle af verdens strengeste regler for biosikkerhed, og der er bøder på stedet for risikovarer, du ikke har deklareret. Brugte vandrestøvler, telte, campingudstyr, cykler og alt, der har været i jord eller ferskvand, skal deklareres, og det samme gælder næsten al slags mad.
Det koster ingenting at deklarere, og det tager et minut. Kontrollanten kan undersøge og rengøre tingene og sende dig videre. Det er den manglende deklaration, der udløser bøden, ikke selve tingen, og den forskel snyder mange velmenende turister.
- Gratis at deklarere, bøde hvis du lader være
- Brugte støvler og telte skal deklareres
- Al mad skal deklareres
Rengør udstyret, før du pakker
Når du lander, skal støvlerne være skrubbet fri for jord, teltene tørre og uden frø og insekter, og alt udstyr, der har været i vand, rengjort og tørret. Udstyr, der er synligt beskidt ved ankomsten, bliver oftere tilbageholdt til behandling, og så skal du måske hente det senere, eller du mister det.
Tjek lommer og pakposer for frø, visne blade og indtørret mudder. Et telt, der blev pakket fugtigt i et andet land, kommer tit frem med en hel koloni af et eller andet, og det er lettere at tage sig af derhjemme.
Check, Clean, Dry mellem søer og floder
Didymo og andre skadelige ferskvandsorganismer spredes med fugtigt udstyr fra det ene afvandingsområde til det næste. Kravet gælder støvler, waders, telte, fiskegrej, paddleboards og alt andet, der har været i ferskvand, og det gælder lige så meget inde i New Zealand som ved grænsen.
Rengør grundigt, lad derefter udstyret tørre helt, og hold det tørt i mindst 48 timer, før det kommer i en anden sø eller flod. Hvor det ikke kan lade sig gøre at tørre det, bruger du i stedet de anbefalede behandlingsmidler.
- Gælder i hele New Zealand, ikke kun ved indrejsen
- Tør i 48 timer før næste sø eller flod
- Gælder støvler, telte og boards
Mellem øer og regioner
Der er også kontrol inden for landets grænser. Før du går om bord på båden til Ulva Island, Rakiura eller et andet rovdyrfrit reservat, skal du tjekke tasker for gnavere og frø, og kontrolstationerne på kajerne er ikke en formalitet. En enkelt rotte, der når ud på en ø, sætter årtiers arbejde over styr.
Kontrol mod frugtfluer og andre regionale restriktioner begrænser af og til, hvor du må tage frisk frugt og grønt hen inden for landet. Hvor et kontrolområde er indført, er det skiltet og annonceret, og reglerne gælder lige så meget for køleskabet i autocamperen som for en lastbil.
Derfor er reglerne så strenge
New Zealands hjemmehørende arter har udviklet sig uden landpattedyr og har næsten intet forsvar mod dem. Indførte rovdyr, ukrudt og sygdomme har allerede udryddet arter, og grænsekontrollen findes, fordi landet stadig mister arter til ting, der kommer ind med bagagen.
Mund- og klovesyge, frugtfluer og myrtle rust er de indslæbninger, der har de største økonomiske og økologiske konsekvenser, og hver af dem er blevet stoppet ved grænsen mere end én gang. Den kontrol, du synes er besværlig, er grunden til, at det lykkes.
Det går hurtigt, og kontrollanterne er hjælpsomme, når du deklarerer. Straffen gives for at skjule noget, ikke for at eje mudrede støvler, og hele forskellen ligger i, om du sætter krydset.
Når du forlader landet igen
Nogle ting, du får fat i her, må ikke tages ud af landet, og andre kræver papirer. Alt, der er lavet af beskyttede arter, greenstone fra bestemte områder og visse plantematerialer er omfattet af restriktioner, som er værd at tjekke, før du pakker.
Især Australien har sine egne strenge grænseregler, så udstyr, der er mudret, møder den samme grundige kontrol, når du rejser ud igen. Rengør alt igen før flyveturen hjem.
- Tjek reglerne, før du tager ting med ud af landet
- Australien er lige så strengt ved indrejse
- Rengør udstyret igen før hjemrejsen
Steder undervejs
Tjek før afrejse
Regler og forhold ændrer sig. Tjek den officielle kilde og siden for netop din park eller campingplads igen, før du kører.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket campingudstyr skal man deklarere ved indrejsen i New Zealand?+
Telte, støvler, vandrestave, cykler og alt andet, der har været i berøring med jord eller ferskvand i udlandet, samt mad, frø og ting af træ. Det er gratis at deklarere, mens det giver en bøde på stedet at lade være.
Hvordan forbereder man udstyret, før man flyver til New Zealand?+
Rengør det, før du pakker. Fjerner du jorden fra støvler og teltpløkker derhjemme og tørrer og børster cyklen eller rygsækken, er det forskellen på en kontrol på to minutter og at få udstyret behandlet eller konfiskeret.
Tag den med på turen
Gem stoppene. Planlæg hele turen.
Lav en rute i rækkefølge ud fra dine gemte steder, beregn afstanden, og hav datoer, noter og to-dos samlet ét sted.
